Sæt igen kursen mod nye eventyr, når MESSE C Fredericia, i weekenden den 4.-6. november, slår dørene op for Autocamper Show. Igen i år er der stor tilslutning fra branchen og mange spændende nyheder.

Om end du er nybegynder, garvet autocampist eller drømmer om at sige alt op og opleve verden på hjul, så er Autocamper Show messen for dig. Igen i år vil besøgende kunne opleve flere autocampere fra branchens førende forhandlere og importører, gå på opdagelse i massevis af spændende nyt udstyr og møde passionerede oplægsholdere, der giver inspirationen til det næste eventyr.  

”Udover at videreudvikle ovenpå sidste års succes, introducerer vi et nyt udstyrsområde så vores besøgende kan finde alt i praktisk tilbehør og smarte løsninger.  Vi inviterer også endnu flere campingpladser og destinationer indenfor, så vi i år kan tilbyde en bedre helhedsoplevelse til vores besøgende” udtaler projektleder Ida Brøgger Hahn.

Foreninger, rejsedestinationer og garvede autocampister står altså igen klar til at vejlede og inspirere de besøgende til den rette investering eller hjælpe dem med tips til det næste store eventyr. Som besøgende på messen kan du også opleve et spændende sceneprogram og få indblik i de vigtigste regler, når autocamperen skal ud på de europæiske landeveje og landegrænser krydses. 

 

Stor opbakning fra branchen

Med mere end 9.000 besøgende i 2021, blev den første udgave af Danmarks første specialiserede messe for autocamperfolket rullet godt afsted. Der var massiv interesse for at komme og se og opleve de nyeste autocampere og campervans og derfor har størstedelen meldt, at de vender tilbage - Flere af dem udvider desuden deres stand, så de kan præsentere et endnu større udvalg af biler på årets udgave.

”Autocamper Messen 2021 var en kæmpe succes for vores vedkommende, vi var helt overvældede over de besøgendes engagement. Derfor er vores forventninger til i år også høje. Vi glæder os helt vildt, og deltager med alt vi har. Det er lige netop her vores nuværende og fremtidige kunder er, så derfor er det en selvfølge, at vi er med til netop Autocamper Show i Fredericia.” Udtaler Søren Nielsen, Team Fritidsbiler Haslev der også er at finde på årets messe. 

Autocamperne indtager omgivelserne

Da Autocamper Show for første gang rullede afsted i november 2021 var det tydeligt at se, at weekenden stod i autocamperens tegn. Mere en 150 rullende hjem fyldte parkeringspladsen foran MESSE C og var med til at skabe en særlig stemning omkring messen. Igen i år er det muligt at tage det rullende hjem med, når Autocamper Show åbnes.

”Vi synes det var et fantastisk syn, der mødte os da omgivelserne på Vestre Ringvej 101 var fyldt med flotte autocampere, og endnu vigtigere glade autocampister. Derfor vil vi i år arbejde videre på også at skabe en god oplevelse for de dedikerede autocampister, der overnatter på vores p-plads” forklarer Ida Brøgger Hahn. I samarbejde med Dansk Camping Union bliver der derfor optimeret på camp-området, så det bliver en endnu bedre oplevelse for de besøgende.

Autocamper Show 2022 kan opleves i MESSE C, Fredericia fra den 4.-6. november 2022. Billetterne til messen går i salg midt i august.