Oplev en sand generationsfortælling, når Autocamper Show lørdag byder velkommen til Isabella Alberte Hedeager & Simon Wittrup til en rejse gennem Europa.

Drømmer du om et liv på fire hjul eller savner du inspiration, så vender Autocamper Show tilbage den 4.-6. november 2022. I år byder sceneprogrammet på flere spændende fortællinger. Lørdag kl. 14.00 kan du møde journalist & influencer, Isabella Alberte og kæresten Simon. Til dagligt bor 30-årige Isabella sammen med hendes morfar, Svend Aage ”Moffe” på 97 år. Det har de gjort de sidste 7 år, og mere end 110.000 brugere på Instagram følger med i deres livsbekræftende eventyr og dagligdag. Sammen oplever de, hvad Isabella tidligere har betegnet som en ”form for fælles pensionisttilværelse”, der har bragt dem ud på en masse eventyr sammen.

For Isabella, Simon og Moffe er svaret et rungende “ja”! Det er nu to år siden, de blev de lykkelige indehavere af “Eventyrbussen”, og siden da har de ikke set sig tilbage. Tværtimod har de set toppen og bunden af Verdonkløften, sejlet i gondol i Venedig, cyklet rundt i Bremen, Italien, Kroatien og Prag - og haft det skidesjovt hele vejen! Besætningen består af Moffe; Isabellas Morfar på 97 år, hendes kæreste Simon, deres fælles hund Gaia og selvfølgelig, Isabella. Til dagligt bor de alle tre under samme tag (dog på lidt flere kvadratmeter) i Aarhus og deler ud af både hverdag og eventyr på instagramprofilen @isabellaalberte.
Læs mere om resten af sceneprogrammet

Til den anden udgave af Autocamper Show kan de besøgende igen opleve alle de nyeste autocampere, en masse spændende udstyr, få inspiration til det næste eventyr – blandt andet via et sceneprogram med inspirerende fortællinger. I år bliver det med langt mere tilbehør og flere destinationer. Besøgende autocamperejere vil kunne tilkøbe adgang til Camp C bag messecenteret, hvor man kan overnatte og være sammen i hyggelige rammer. Her vil der også være eksklusive aftenarrangementer for gæsterne.