Hav god tid til at opleve alle de nyeste autocampere, planlæg din næste oplevelse og få rejseinspiration og tips fra scenen. Benyt muligheden for at slutte sæsonen af i godt selskab og tag et weekendophold ved Autocamper Show.

Alle 150 pladser i Camp C er desværre udsolgt. I er velkommen til at raste og overnatte foran Messe C, på pladsen; "Dagsparkering Autocampere". Følg blot skiltene for autocamperparkering ved ankomst eller se på oversigtskortet.

Her på siden kan du læse om Camp C og få alle de praktiske informationer, du har brug for. 

Se kortet over CAMP C her


Kan du ikke vente længere, så åbner pladsen for tidlig ankomst allerede torsdag

Hvis du har købt pladsbillet med tidlig ankomst, kan du allerede fra torsdag d. 3. november kl. 15.00 komme ind på Autocamper Shows Camp C.

Se alle øvrige åbningstider herunder.

Det er muligt at køre ind på CAMP C på følgende tider:

Tidlig ankomst torsdag d. 3. november kl. 15.00 - 21.00
Fredag d. 4. november kl. 08.00 - 22.00
Lørdag d. 5. november kl. 08.00 - 22.00
Søndag d. 6. november kl. 8.00 - 17.00
Messen lukker kl. 16.00. Camp-pladsens strøm lukker kl. 16.00.
Udkørsel senest kl. 17.00 søndag.


Indstil GPS'en til Stenhøjvej 66, når du skal finde CAMP C.

Her vil lejrchefen være klar til at modtage dig og byde dig velkommen til Autocamper Show. Ved indtjekning skal du have scannet din billet til både CAMP C og til messen. Du skal have en partoutbillet for at kunne benytte CAMP C. I får udleveret et armbånd, der giver adgang til;
   - CAMP C
   - Hygge-zonerne fredag og lørdag
   - Autocamper messen, når den åbner fredag kl. 11.00.

Autocampere bliver placeret ved ankomst til pladsen. Det er ikke muligt at forudbestemme placeringen. Er I flere, der vil ligge sammen, er det vigtigt, at I ankommer sammen. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til CAMP C. 


Vi har samlet alle informationer til dig som gæst i CAMP C. 

Følg linket her eller scan QR koden vores web app.

Gå til webapp

Toilet- og Badefaciliteter

Der er toiletter ved campen, som er åbne hele døgnet. 
Der er ikke tømmemulighed ved Camp C, og vi henviser derfor til, at I ankommer med en tom tank. 

Hvis I ønsker et bad, henviser vi til Fredericia Idrætscenter og svømmehal, hvor I, mod betaling, får adgang til både svømmehal og badefaciliteter. 


Hygge-zonens åbningstider:

Fredag d. 4. kl. 17.00-22.00
Lørdag d. 5. kl. 17.00-22.00

Aftenarrangementer kun for gæster i CAMP C

Som gæst i CAMP C, kan du i Hygge-Zonen opleve:
Fredag kl. 20.00 - Banko aften 
Lørdag kl. 20.00 - DACF inviterer til Autocamper Stand Up

Efter messen er lukket åbner vi op for Hygge-zonen, som er et nyt tiltag i år for CAMP C-gæster. Her vil du kunne slå dig ned, nyde dagens ret eller dele en gang tapas med gode venner. 

Lad os stå for aftensmaden

Hvis du vil spise i hyggezonen anbefaler vi, at du forudbestiller din mad sammen med din billet. Du kan vælge enten at bestille dagens ret:

Fredag               Chili con carne m/ris, creme fraiche, jalapenos

Lørdag               Brændende kærlighed m/løg, bacon og surt

Eller en lækker tapasanretning, bestående af 6 lækre anretninger med godt brød til. 
Tapasanretningen vil kun være tilgængelig ved forudbestilling og dagens ret sælges kun i et begrænset antal, hvis der ikke er forudbestilt. Madserveringen foregår fra kl. 18.00-20.00. Der vil være en åben bar, hvor du kan få en kold øl, en sodavand eller varm kaffe fra 18.00-21.00. 

Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer i Hygge-zonen. 
OBS - Madbestilling samt adgang til hyggezonen er kun for gæster i CAMP C.

Har du ikke fået forudbestilt din mad endnu
KLIK HER