Skip to main content

Fra Camp C til fuldtids vanlife – drømmen blev tændt på Autocamper Show

Autocamper Show

Tre overnatninger i en Fritidsbiler-van under Autocamper Show 2023 ændrede alt for Litha og Lars. I dag lever de permanent på vejen med deres hund Shadow i Hymer-autocamperen Jolly Jumper.

 

Camp C, hvor drømme starter

Litha og Lars havde aldrig prøvet livet i autocamper, før de vandt tre overnatninger i en af Fritidsbiler’s autocamper under Autocamper Show 2023. Præmien gav dem adgang til Camp C, messen og alt inspirationen midt i Fredericia. Det blev starten på noget helt særligt.

“Det var første gang, vi sov i en camper,” fortæller Litha. “Midt i november, i Danmark, med frostsikringen der lige var stået af, og alligevel føltes det helt rigtigt. Vi vidste straks, at vi var på vej ind i noget nyt.”

Fra nysgerrige besøgende til beslutningen om at leve på hjul

Det var ikke bare en sjov oplevelse, det var et øjeblik, der ændrede alt. Messen gav dem mulighed for at teste livet på hjul og finde ud af, hvilken type vogn der passede til dem. Inspireret og klar besluttede de hurtigt, at huset skulle sælges. I foråret 2024 stod de med nøglerne til deres egen Hymer-autocamper, Jolly Jumper, klar til at følge eventyret, hvor det førte dem.

Vejen til fuldtids vanlife

Hele vinteren boede de i camperen på Solkysten, og nu er beslutningen taget: sommerhuset skal også sælges, og livet skal leves permanent på vejen. Kun når Lars’ arbejde kræver det, vender de tilbage til Danmark. Shadow, deres australske hyrdehund, er selvfølgelig med på hele rejsen.

“Autocamper Show betyder virkelig noget helt særligt for os,” siger Lars. “Det var dér, drømmen begyndte. Uden opholdet i Camp C havde vi nok ikke taget springet.”

Vanlife The Dog and Us

I dag deler Litha og Lars deres rejse og oplevelser på YouTube som Vanlife The Dog and Us. De vil inspirere andre til at turde tage springet ud i friheden og vise, at det aldrig er for sent at ændre kurs i livet.

Fra tre overnatninger i en autocamper på messen til fuldtids vanlife, drømmen blev tændt i Camp C, og den brænder stadig.