Unikke oplevelser og autentiske fortællinger med Biljana Lozo
Udgivet 7. september 2023
Bosnien og Hercegovina
Bosnien er et smukt land, der byder på fantastiske rammer for en kombination af uforglemmelige oplevelser, socialt samvær, fysisk aktivitet, læring og refleksion.
Det er et land med mangfoldighed, naturlig skønhed, sjældenheder, og den kulturelle og historiske arv føles overalt og bliver bemærket ved hvert skridt, uanset hvor du går, fra syd til nord eller øst til vest.
Den sydlige del af landet, som hedder Hercegovina, har noget der er svært at finde og umuligt at efterligne.
Mostar er den primære by i Hercegovinaregionen og kaldes for en kulturhave grundet de mange forskellige kulturer og folkeslag der har været i området, som er blevet harmoniseret til en by.
Man bliver inspireret af miljøer, landskabet, floden Neretva, bjergene, maden og vejene i den gamle bydel, der skaber balance mellem den katolske kirke, synagogen, den under krigen ødelagte domkirke og nogle af de ældste moskeer på Balkan.
Det er ikke underligt, at flere forskellige imperier har kæmpet om dette område. Det har også sat sit præg på arkitekturen, fra mange forskellige kulturer og tidsaldre, som er tydelig i Hercegovina! Især den gamle bro i Mostar, beskyttet hos UNESCO, er et mindeværdigt landemærke af en bro. Den blev bygget i midten af 1500 -tallet, blev sprunget i luften under borgerkrigen i 1993 og rekonstrueret i 2004, og meget af det oprindelige stenmateriale fra broen blev reddet op fra bunden af Neretva floden. Den gamle bydel er så velbevaret, at når man går igennem området, føler man virkelig, at man er tilbage i de gamle dage, og solnedgangene hver aften øger selvfølgelig den romantiske stemning. Det er i den gamle bydel du kan opleve det meste af den alsidige madkultur.
Til venstre ses den gamle bro i Mostar - billedet er taget af Biljana Lozo i 1993.
Ovenover ses den nye bro i Mostar, som blev bygget i 2004.
I Mostar og omegn kan man opleve Europas største kildespring, se et storslået naturfænomen; vandfaldet Kravice og udforske grotter med underjordiske floder. Skal adrenalinen aktiveres, så er mulighederne mange; vandreture i bjergene, rafting og kanosafari med frokost i naturen, hvor man kan nyde det smukke og varierede landskab, som er uberørt af civilisationen. Der er også mulighed for at tage på cykelture, hiking, Zip line og beundre udsigten fra bjergene fra en anden vinkel.
Vejen fra Mostar til Sarajevo er en oplevelse i sig selv - via en naturskøn vej langs Neretva-floden med bjerglandskab og med dybe kløfter og tunneller. På vej til Sarajevo ligger byen Konjic, der huser seværdigheden Titos bunker, som engang var tophemmelig i det tidligere Jugoslavien. Dette rum 300m under overfladen er fuldt udstyret, så 350 mennesker kunne overleve 6 måneder i det uden kontakt med omverdenen.
Sarajevo
Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, er en utrolig smuk by, med en spændende atmosfære fuld af kontraster. Den kulturelle og historiske arv fra byen Sarajevo går helt tilbage fra den romerske periode til i dag og byen består af en orientalsk bydel samt klassisk centraleuropæisk del. Sarajevo omfatter det bedste fra begge verdener!
Man kan starte med besøg i den gamle bydel Bascarsija, det gamle ottomanske kvarter, Latin Bridge; stedet hvor den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand blev skudt og som for altid skrev Sarajevo ind i verdenshistorien med starten på Første Verdenskrig. En traditionelret ”Cevapcici” - små frikadellelignende pølser - og lækkert brød, formet som pitabrød, skal man ikke gå glip af i Bascarsija.
Man kan gå på en udforskning af naturomgivelser i Sarajevo og besøge de steder hvor der i 1984 blev afholdt vinter OL i byen, og det er noget, som de lokale den dag i dag stadigvæk stolt snakker om.
Nysgerrighed på det historiske
Oplev byernes historie og krigens varige konsekvenser, ved udforske vigtige steder. Mostar og Sarajevo var hårdt ramt i borgerkrigen, og rigtig mange huse står stadig enten med skudhuller i murene eller meget forfaldne. Håbets Tunnel er et besøg værd; En hemmelig tunnel mellem den belejrede by og et område, der blev kontrolleret af FN. Tunnelen blev bygget af soldater fra den bosniske hær i 1993 og blev brugt til at fragte mad, krigsmateriel m.v., men den blev aldrig opdaget af de belejrende tropper.
Man kan tage på en guidet tur til de bosniske pyramider som ligger på en bakke ved navn Viso?ica ved byen Visoko i Bosnien-Hercegovina, nordvest for Sarajevo.
Hvis man vi have flere naturoplevelser er National park Sutjeska og Floden Tara et besøg værd. I National park Sutjeska Parken ligger Perucica; et UNESCO-anerkendt sted, som er blandt de sidste regnskove i Europa. Tag til udsigtspunktet, hvorfra man kan se Skakavac vandfald, over 70 meter højt. Floden Tara er en af de smukkeste floder i verden og den næststørste efter Grand Canyon i Colorado. Rafting på Tara er et rigtigt eventyr og en uforglemmelig oplevelse.
Jajce
Byen Jajce er også et besøg værd. Den ligger i Bosnien-Hercegovina, ved bredden af de to floder Pliva og Vrbas.
Under 2. verdenskrig havde byen en meget vigtig rolle. Der blev der afholdt den 2. Kongres hvor der blev taget vigtige beslutninger, heriblandt beslutningen om, at der skulle dannes en føderativ stat efter befrielsen, Jugoslavien, og at Tito skulle udnævnes til marskal.
Jajce kaldes også Kongebyen eller museumsbyen, da den er udsmykket med et middelalderborg, katakomber, smukke vandfald og mange andre kulturelle monumenter. Pliva-vandfaldene er 20 meter høje og er de eneste i verden, der ligger i byens centrum. De er blandt de 12 smukkeste vandfald i verden. De er også kendt for ekstremsport High Diving spring.
Banja Luka
Banja Luka, en by i den vestlige del af Bosnien-Hercegovina, beliggende ved Vrbas-floden og er den næststørste by i Bosnien-Hercegovina - mange betragter den endda som en af ??dens smukkeste byer. Banja Luka blev bygget på begge sider af floden Vrbasa og omgivelserne er rige på forskelligt skovvildt, og floderne er rige på fisk.
Ekstra oplevelser
Få ekstra oplevelser med på vejen i Øst-Slovenien. Her kan I nyde et dejligt dyp i Terma 3000 mineral bade, besøge drypstenshulen Postonja, som skal opleves mindst en gang eller tage en tur i den eventyrlige og smukke nationalpark, hvor I kan opleve Plitvica vandfald.
For en ekstraordinær oplevelse, er der mulighed for at få en guidet tur af Biljana, med unikke oplevelser og autentiske fortællinger.